Gode råd til hvordan man kan tjene penge på odds
Der er mange, som gerne vil tjene penge på odds. Men det er kun få, der besidder den nødvendige disciplin til faktisk at gøre det.
At spå om fremtiden er aldrig nemt – heller ikke selvom nogle odds virker så oplagte, at det næsten er for nemt.
Her får du gode råd til, hvordan du kan tjene penge på odds.
Udnyt din viden – Spil kun på noget, du ved en masse om
At oddse på sport handler om at kigge ind i fremtiden og spå om, hvad der kommer til at ske. Vi kan ikke alle sammen være Nostradamus, så det handler om at fokusere på de områder, man ved mest om.
Kigger man på udvalget hos forskellige betting-sider, så er der et kæmpe udvalg af odds. Det er muligt at spille live på fodboldkampe i Langtbortistan – eller måske kan kinesisk vandpolo også friste?
Hvorom alting er, har man uendeligt meget større chance for at ramme plet, hvis man kun spiller på noget, man faktisk ved noget om.
Det er knapt så eksotisk og spændende kun at spille på den danske Superliga i fodbold. Til gengæld har man mulighed for at tjekke alle nyheder, data og andre vigtige informationer igennem, før man sætter penge på spil. Meget vigtigt, så kan man også se kampene i TV eller på stadion.
Man ser endvidere, at mange erfarne sports-oddsere har specialiseret sig indenfor enkelte områder:
- Spil på hjørnespark i fodbold er ret populære – fx næste hjørnespark, total antal hjørnespark – eller hvem får flest hjørnespark i kampen
- Over/under-spil findes i flere sportsgrene – fodbold, håndbold, basketball, volleyball
- Tennis rummer muligheder for konstante live-spil – hvem vinder næste point, partiet, settet osv.
Man kan med fordel gøre det så simpelt som muligt. Måske virker det kedeligt kun at spille på hjørnespark i fodbold – men trivialiteten plejer at forsvinde, når plusset på kontoen vokser sig større og større.
Spil på, hvad den giver – ikke hvad den bliver
Seriøse sports-gamblere leder efter de bedste odds hos mange bookmakere. En stor del af ens research går faktisk med at sammenligne odds – og slå til, når man tilbydes et fordelagtigt odds på et bestemt væddemål.
Faktisk siger alle eksperter, at man skal spille på hvad væddemålet giver – og ikke hvad det bliver … Og hvordan skal det så forstås?
Jo, et sportsvæddemål er aldrig 100% sikkert. Det kan altid gå anderledes, end man havde forestillet sig.
Du anser en fodboldkamp for at have større chance for at ende med hjemmesejr end uafgjort og udesejr. Kigger man på oddset for udesejr, svarer det dog ikke helt til din egen vurdering af sandsynligheden. En bookmaker lader nemlig til at undervurdere muligheden for sejr til udeholdet – og dermed kan man score et kæmpe-odds på at satse på dette udfald.
Selvom du mest tror på den forventede hjemmesejr, placerer du et bet på sejr til udeholdet pga. det favorabelt store odds. Overraskelser sker hele tiden i sport – derfor bør man drage fordel af gave-odds, når de tilbydes.
Fyr ikke hele budgettet af på ét odds
De fornuftige oddsere lægger et budget, som de holder sig til. Man kan fx dele sine samlede midler op i mindre units, som man sætter på spil.
Del fx dine odds op i tre kategorier:
- De mest sandsynlige, hvor du sætter de største beløb på spil
- Middel sandsynlighed for at ramme plet – man satser et mindre beløb
- Langskud, hvor man kan vinde store gevinster selv ved små indskud
Selvom et odds kan virke helt oplagt og 100% sikkert, så findes det ikke. Selv de store favoritter kan skuffe og ramme en offday. Derfor betaler det sig at spille med måde og ansvarlighed. Man bør kun oddse for penge, man kan tåle at tabe.
Internettet vrimler med mere eller mindre gode råd fra eksperter. Husk dog altid at tjekke historikken fra disse eksperter igennem. Nogle er klart bedre til at ramme plet end andre. Det betaler sig at lave sin egen research også. Det er trods alt dine penge, der skal på spil.
Real Madrid og Manchester City vinder de fleste af deres kampe, men det sker også, at de taber – og så er det, at man virkelig kan ramme odds, der siger spar 2 ved udbetalingsknappen!
Christian Bjerre har arbejdet i casino branchen i over 7 år og har efterhånden indsigt i det meste. Han specialiserer sig i, at skrive nyheder om hvad der sker indenfor Gambling industrien. Christian er cand.mag fra Danmarks medie- og journalisthøjskole.
Læs mere om skribenten